Pressemeddelelse

Et partnerskab med kvalitet og loyalitet

Brunata har netop indgået et længerevarende samarbejde med den landsdækkende boligorganisation Domea.dk. Partnerskabet bliver værdiskabende for begge virksomheder, der i samarbejde vil skabe mulighed for at nedbringe ressourceforbruget og optimere indeklimaet hos op mod 75.000 beboere.

Det er med stolthed, at Brunata kan underskrive aftalen med Domea.dk, der er en af Danmarks største bygge- og boligadministrationer. Med aftalen stiller Brunata sig til rådighed i forhold til levering, montering, aflæsning og servicering af ejendommenes forbrugsmålere. Dette indebærer bl.a. option på validerede data og udarbejdelse af forbrugsregnskaber. Hertil følger adgang til markedets mest moderne teknologi inden for både energimåling og udarbejdelse af fordelingsregnskaber. Desuden omfatter aftalen et højt serviceniveau, hvor det til enhver tid vil være muligt at gøre brug af Brunatas ekspertise til teknisk sparring.

"Glæden er stor ved, at Brunata og Domea.dk skal indgå et samarbejde, der kan give så stor værdi for begge parter. Det var af høj prioritet for boligorganisationen at finde en leverandør med løsninger baseret på moderne og fremtidssikret teknologi, der kunne give fleksibilitet og en nøjagtig, driftssikker fjernaflæsning af målere. Brunatas service og systemer spillede derfor en afgørende rolle i valget, eftersom vores ydelser netop afspejler disse kriterier. Med fælles forventninger og høje ambitioner til aftalens udbytte er jeg sikker på, at samarbejdet vil blive en prisværdig og professionel proces", udtaler salgs- og marketingchef Chris Becker Søndergaard.

Domea.dk leverer udlejning, administration og drift til almene boligselskaber, almene andelsboligforeninger og kommuner. Driften varetages lokalt, typisk i selskabernes servicecentre, mens der internt i huset løses opgaver inden for regnskab, økonomi, udlejning, markedsføring og bygherrerådgivning. Domea.dks kunder består af ca. 90 almene boligselskaber, der tilsammen ejer ca. 60.000 boliger med op mod 75.000 beboere. Disse er fordelt over det meste af Danmark i 75 kommuner og 5 regioner.

"Domea.dks anerkendte forretning og omfangsrige kundeportefølje sætter visse krav og forventninger til Brunata som leverandør, hvilket vi ser meget frem til at realisere. Vi hos Brunata glæder os nu til at komme endnu tættere på vores nye kunde og besøge hele Domea.dks netværk af boligforeninger", fortæller Chris Søndergaard.

Kvalitet og loyalitet bliver således bærende elementer for Domea.dk og Brunatas partneraftale, som danner grundlaget for et godt og professionelt samarbejde. Den nærmeste fremtid vil byde på inspiration og vidensskabelse omkring fremtidens løsninger inden for moderne energimåling, hvilket bliver starten på en udbytterig proces med gensidig værdiskabelse.