Om Brunata

Brunata som arbejdsplads

Hos Brunata stræber vi efter at have et attraktivt arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har stor fokus på medarbejdertilfredshed, ligesom faglig og personlig udvikling også er vigtig for os.

Vi er en virksomhed i udvikling, hvor vi konstant udvikler nye produkter og services til gavn for vores kunder. Vi har mange jobfunktioner, og der er stor variation i arbejdsopgaverne, hvilket giver dig en god mulighed for at gøre karriere hos os – uanset om dine ambitioner går i retning af ledelse eller specialist. Og det spiller ingen rolle, om du har en akademisk baggrund, er en dygtig tekniker eller administrativ medarbejder. Det vigtigste er, at du kan stå inde for vores værdier:

  • Vi er et forpligtende fællesskab
  • Vi er altid i udvikling
  • Vi kan, vil og tør

I dag er vi mere end 400 medarbejdere, der hver dag arbejder for at opnå virksomhedens mission. Vores mission er at levere løsninger, der gør det muligt for ejendomme at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og derigennem bidrage til en grønnere verden.

Hovedparten af vores medarbejdere arbejder i Danmark, men vi er også repræsenteret i flere europæiske lande, bl.a. Italien og Slovenien.

Vi kan tilbyde dig en succesfuld arbejdsplads med stærke værdier, hvor udvikling af virksomheden og medarbejderne går hånd i hånd.