Case: Individuelle vandmålere - ikke kun et lovkrav, men en mulighed for store besparelser

Da AKBs Taastrupgaard gik i gang med at totalrenovere alle badeværelser i de 915 lejemål, var der ikke mange sekunders tøven. Selvfølgelig skulle der installeres vandmålere i alle lejemål. Dels sikrer de, at boligselskabet lever op til lovens krav og dels forventer man, at den enkelte beboer kan spare mange penge.

En frostklar morgen i februar med 3 minusgrader udenfor er det lige før, man kan se vanddampen vælte ud fra Taastrupsgårds mange badeværelsesvinduer. Området består af næsten 1000 lejligheder med mennesker, der gør sig klar til en ny dag. De tager brusebad, laver kaffe, koger vand og fylder opvaskemaskinen. Men for første gang nogensinde får beboerne inden længe en individuel vandregning. Lige pludselig gør det en forskel, hvor meget vand de bruger i deres egen lejlighed – og summen på regningen er helt uafhængig af naboernes vandforbrug.

”Systemet har indtil nu fungeret sådan, at det har været lige meget, om du er single og næsten altid går i bad i fitnesscentret. Eller om du er en familie med 11 børn. Vandregningen har været lige stor,” forklarer Janne Carlsen, souschef hos AKB.

”AKB forventer, at de opsatte vandmålere på sigt bliver en fordel for beboerne eftersom de ved at tænke over, hvor meget vand de bruger kan få penge til overs, som kan bruges til helt andre og sjovere ting”, fortsætter Janne Carlsen.

Forår med fair fordeling
Det er den første uge i april, at beboerne for første gang får opgørelsen over, om det acontobeløb de har betalt til vand er nok. De finder simpelthen ud af om de får penge tilbage eller om der kommer en ekstra regning. De individuelle målinger skal gå fra januar til januar. Så selv om mange af målerne har været installeret i halvandet år, så er det først nu resultatet bliver håndgribeligt.

Og det er ikke kun AKB som har fået målere op i den senere tid. Årsagen skyledes, at fra den 31. december i år træder en ny lov i kraft som betyder, at alle husstande skal have installeret individuel varmtvandsmålere, såfremt det er teknisk muligt og rentabelt.

Spørger du Janne Carlsen hvorfor AKB har valgt at installere ndividuelle vandmålere, kommer svaret prompte:

”Det siger loven jo, at vi skal! Men derudover er der samfundsmæssigt ikke ret meget grundvand tilbage - så vi har alle interesse i at spare på det vand, vi har tilbage. Og så er det naturligvis for vores beboeres skyld. For dem kan der være mange penge at spare”.

Udover at selve vandmålerne fra Brunata er installeret, har boligselskabet gjort en stor indsats ud af at informere beboerne om alle de måder, hvorpå de kan spare vand. Der har været brochurer, konkurrencer, åbent hus, besøg i lejlighederne og informationsmateriale til alle interesserede.

Janne Carlsen fortæller, at da hun tiltrådte sin stilling for 8 år siden lå vandforbruget på 177 liter vand per person i døgnet. I dag er man nået ned på 128 liter per person. En forbedring som både boligselskabet og beboerne er tilfredse med. Selv om der stadig er et stykke vej til at kunne sammenligne sig med Københavns kommune. Her er forbruget nede på 103 liter per person i døgnet. Ifølge energistyrelsen vil en installation af vandmålerne kan reducere forbruget yderligere med 25 %. Dette betyder, at AKBs Taastrupgaard kan sænke niveauet til 96 liter per person med de nye vandmålere, hvilket er under gennemsnittet for Københavns Kommune.

Brunatas online værktøj skaber begejstring

Når vi taler om, hvordan Janne Carlsen kan følge med i vandforbruget, fremhæver hun WebMon. Brunatas online værktøj til præsentation af måledata:

”WebMon er simpelthen genialt. Det er virkelig fed feature, at jeg helt selv kan gå ind og hente, kigge, studere og printe alt det jeg har brug for. Med WebMon har vi hele tiden adgang til de oplysninger vi vil have”.

Som administrator får man, via WebMon, et samlet overblik over alle målere og kan udover vandforbruget holde øje med varmeforbruget i alle lejligheder. Den nemme adgang til data giver blandt andet mulighed for en effektiv og hurtig behandling af henvendelser vedrørende forbrug og så lettere det administrationen ved flytninger, forbrugsaflæsning mm.

Glade beboere vil spare på vandet

”AKBs beboere i Taastrupgaard er meget interesserede i at spare på vandet for at holde styr på udgifterne. Og dermed rigtig glade for de nye vandmålere. Vores beboere har vænnet sig til at følge de råd og anbefalinger, som vi kommer med, fordi de kan se, det er til deres egen fordel,” fortæller Janne Carlsen.

Når vi kommer ind på emnet remtid regner Janne med, at forbruget af vand stabiliseres i løbet af tre til fire år. Ofte er interessen stor for at spare på vandet i starten. Men undersøgelser viser faktisk at, på sigt fastholdes den opnåede besparelse og at beboerne altså tillægger sig vaner, der betyder et lavere vandforbrug end før målernes tid. Og takket være de nye vandmålere fra Brunata og online værktøjet WebMon er det nu muligt for både administrator og beboer at holde nøje øje med udviklingen.