Dansk lovgivning

Vand

Ifølge bekendtgørelse nr. 563 § 6, stk. 1 og 2, skal der i alle flerbrugerejendomme installeres individuelle varmtvandsmålere. Kravet gælder ubetinget i nybyggeri og ved nyinstalleret varmtvandsinstallation i bestående bebyggelse. For eksisterende varmtvandsinstallation i bestående bebyggelse er kravet betinget af, at målerinstallationen er rentabel. For ejendomme opført efter 1997 er målerinstallation pr. definition altid rentabel. 

Som en serviceydelse har vi derfor udarbejdet et beregningsark, hvor du blot skal indtaste ejendommens oplysninger. Ud fra de indtastede oplysninger beregnes det automatisk, om investeringen i installationen er rentabel. Du kan finde beregningsarket her.  

Yderligere skal der i flerbrugerejendomme også installeres en vandmåler på tilgangen til ejendommens varmtvandsbeholder til registrering af det samlede forbrug af  varmt vand, ifølge bekendtgørelse nr. 563 § 6, stk. 3. Dette krav er helt uafhængigt af, om der i øvrigt installeres individuelle varmtvandsmålere. 

Og vil du vide mere om kravene til måling af varmt vand, hvad enten der er tale om individuelle varmtvandsmålere eller ejendommens varmtvandsbeholder, kan du læse mere her (Bekendtgørelse nr. 563 af 02/06/2014).

 Vejledning nr. 11032,  som er udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet, anbefaler også at installere en varmeenergimåler, således energiforbruget til produktionen af varmt vand (inkl. rørtab) bliver registreret. Du kan læse mere om de forskellige fordele ved tilkobling af en varmeenergimåler her (Vejledning nr. 11032 af 18/11/2015).

 

Skulle du have spørgsmål, eller ønsker du at modtage et tilbud på vandmålere eller varmeenergimålere, bedes du kontakte vores salgsafdeling.